omstridt ansættelse

Aleqa trækker Ostermann-bommert tilbage

- Tom Ostermann var naturligvis tvunget til at følge Karl Lyberth, da Karl Lyberth trak sig som medlem af Naalakkersuisut for fiskeri, fangst og landbrug, siger Naalakkersuisut-formand Aleqa Hammond

Naalakkersuisut-formand Aleqa Hammond
Offentliggjort

Formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammond fra Siumut føler sig misforstået, efter at hun i den danske avis Information i artiklen "Grønlands regeringsleder i politisk krise" er citeret for at sige, at Tom Ostermann trak sig fra stillingen som særlig rådgiver for nu tidligere naalakkersuisoq for fiskeri, fangst og landbrug Karl Lyberth fra Siumut.

- Tom Ostermann var naturligvis tvunget til at følge Karl Lyberth, da Karl Lyberth trak sig som medlem af Naalakkersuisut for fiskeri, fangst og landbrug. Særlige rådgivere ansættes efter funktionærloven, men Tom Ostermann har efterfølgende givet afkald på ethvert lønkrav i relation til ansættelses- og fratrædelsesperioden, og det var selvsagt i den sammenhæng at ’han havde trukket sig’, skriver Formandens Departement i en pressemeddelelse.

De to journalister bag artiklen i Information fastholder over for Sermitsiaq.AG, at de har citeret Aleqa Hammond korrekt.

Læs "Aleqa: Tom trak sig"

Læs "Tom Ostermann vil ikke have en krone"

Torsdag oplyste Jørgen Isak Olsen, departementschef i Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, at Tom Ostermann 'giver afkald på ethvert lønkrav'.

Naalakkersuisut-formand Aleqa Hammonds samlever, Tom Ostermann, nåede at bestride sin stilling i to dage.

Da Karl Lyberth trak sig som Naalakkersuisut-medlem den 6. januar, ophørte Tom Ostermanns ansættelse som særlig rådgiver også.

Særlige rådgivere ansættes i henhold til funktionærloven og i henhold til det såkaldte ’Cirkulære om ansættelse og aflønning af særlige rådgivere for medlemmer af Naalakkersuisut af 1. januar 2014’.

Powered by Labrador CMS