mindeord

Aleqa: Vi skal takke Mandela

Naalakkersuisut-formand Aleqa Hammond mindes sydafrikanske Nelson Mandela, der døde torsdag i en alder af 95 år

- Jeg vil gerne udtrykke min store sorg over det tab, som verden har lidt i dag, og jeg synes, vi skal takke Nelson Mandela for det eksempel, som han har givet verden igennem sit liv og sit virke, siger formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammond fra Siumut

Som en reaktion på Sydafrikas tidligere præsident Nelson Mandelas død torsdag skriver formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammond fra Siumut i en pressemeddelelse:

- Jeg vil gerne udtrykke min store sorg over det tab, som verden har lidt i dag, og jeg synes, vi skal takke Nelson Mandela for det eksempel, som han har givet verden igennem sit liv og sit virke. Nelson Mandela lærte verden essensen af retfærdighed og frihed for alle.

- Alle mennesker er født lige, og alle mennesker har lige meget værd. Alle mennesker har noget at bidrage med.

- Nelson Mandela var en frihedskæmper,og kæmpede for et retfærdigt og lige Sydafrika igennem hele sit lange liv. Alle lande og folk, som har oplevet at være koloni under et andet land, har draget inspiration fra Nelson Mandelas mod, visdom og vilje til forsoning og udvikling for sit folk, skriver Aleqa Hammond.

Læs "Nelson Mandela er død"

Heltestatus og international berømmelse
Nelson Mandela, der forandrede Sydafrika for evigt, blev 95 år. Han døde torsdag aften i sit hjem i Johannesburg efter lang tids sygdom.

Det var kampen mod det racistiske apartheidstyre i Sydafrika, der gav Mandela heltestatus og international berømmelse. Som demokratiforkæmper tilbragte han en stor del af sit voksne liv bag tremmer.

Hvad husker du især Nelson Mandela for?

Powered by Labrador CMS