Aleqa og Minik: Grønlands fremtid er et fælles ansvar

- Det er vigtigt i debatten om Grønlands fremtid, at vi ikke overser, at alle Grønlands ressourcer skal udvikles, altså både de levende og de ikke-levende naturressourcer og de menneskelige ressourcer. I den sammenhæng er det især vigtigt at huske på, at Grønland i dag fortsat er fuldstændig afhængig af en enkelt økonomisk sektor, nemlig fiskeriet, som er basis for over 90 procent af Grønlands eksport.

Sådan skriver formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammond fra Siumut og Minik Rosing, professor og formand for Udvalget for Samfundsgavnlig Udnyttelse af Grønlands Naturressourcer, i en fælles kronik i onsdagens udgave af Politiken.

Kronikken falder i forlængelse af rapporten ’Til gavn for Grønland’, der udkom i januar – og som Minik Rosing er udvalgsformand for.

I deres kronik skriver de blandt andet videre, at ’bloktilskuddet fra Danmark forventes også i mange år fremover at udgøre en vigtig grundpille for Grønlands økonomi’.

- Målet om øget grønlandsk økonomisk selvbårenhed og muligheden for en dag i fremtiden at kunne opnå reel selvstændighed for det grønlandske folk har igennem mange år været et fælles mål for skiftende regeringer i både Grønland og Danmark. Det var da også hovedmotivet bag indførelsen af en selvstyreordning for Grønland i 2009 og overdragelsen af den fulde kompetence vedrørende Grønlands mineralske råstoffer til Grønland i 2010, skriver Aleqa Hammond og Minik Rosing, som samtidig erkender, at ’Grønland i disse år står over for alvorlige økonomiske udfordringer’.

- Grønland oplever en fortsat økonomisk afmatning, som især er betinget af de internationale konjunkturer inden for fiskerierhvervet. Det betyder, at arbejdsløsheden i Grønland er høj og i de senere år stadig stigende.

Læs hele Aleqa Hammonds og Minik Rosings kronik her

Læs alle artikler om 'Til gavn for Grønland'-rapporten her