Gå til hovedindhold

Aleqa hovedtaler ved international konference

Konferencen Berlin Economic Forum 2018 er et diskussionsforum for verdens økonomiske problemstillinger. Ved konferencen vil Aleqa Hammond tale om fremtidens skibsruter i Arktis

Folketingsmedlem Aleqa Hammond er blevet bekræftet som en af hovedtalerne på Berlin Economic Forum 2018, hvor hun vil tale om fremtidens skibsruter i Arktis.

Det oplyser hun i en pressemeddelelse, og konferencen sker i dag, lørdag.

Konferencen er et diskussionsforum for verdens økonomiske problemstillinger, og har i år fokus på bæredygtig samhandel, turisme og ansvarlig udenlandske investeringer. Aleqa Hammond er officielt inviteret til konferencen, hvor hun skal tale om potentialet for fremtidens skibsruter i Arktis under overskriften 'The Arctic in the Middle of a New Sea Route'.

Vigtig handelsvej

- Der har de seneste år været en markant international interesse for det nye Arktis, som er ved at åbne sig for verden. Indenfor en overskuelig fremtid er nordpolen isfri om sommeren. Dette vil resultere i nye sejlruter, som kan gøre Arktis til et af de vigtigste handelsveje i verden, siger Aleqa Hammond.

På konferencen deltager blandt andet tidl. premierminister i Storbritannien Gordon Brown, tidligere statsminister i Finland Matti Vanhanen, tidligere ledende UNESCO-folk samt en række ledende udenlandske børsmæglere.

Forretningsmuligheder

- Grønlands areal udgør 20 procent af hele Arktis. Det giver os en stemme, og et stort økonomisk potentiale. Klimaforandringerne giver os store udfordringer, men baner også vejen for nye forretningsmuligheder, som kan gøre Grønland til en vigtig brik for udenlandske investorer, lyder det fra folketingsmedlem Aleqa Hammond.

Berlin Economic Forum 2018 finder sted d. 9.-11. marts i Berlin, og er arranget af The Academy for Cultural Diplomacy.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER