Aleqa Hammonds Bedrageridom

Aleqa dømt for bedrageri

Formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammond har en dom for bedrageri tilbage i 1996. Det skriver Berlingske

Aleqa Hammond har en dom for bedrageri. Et forhold der blev begået i 1994 og 1995
Offentliggjort

Formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammond, Siumut, har en dom for bedrageri tilbage i 1996. Det skriver Berlingske lørdag.

Forholdet skete i december 1994, hvor hun kørte sit Dankort gennem en såkaldt 'fluesmækker' på Hotel Godthåb i Nuuk i løbet af marts og april 1995. Selv om der ikke var dækning på hendes konto. Det gjorde hun syv gange og overtrak sin konto med i alt 5.100 kroner.

Læs også: Hønefuld Aleqa Hammond løb fra taxa-regning

Det førte til en politianmeldelse og en anklage mod Aleqa Hammond for overtrædelse af bedrageriparagraffen.

Det skriver Berlingske lørdag:

- Vi vælger at offentliggøre sagen, fordi Aleqa Hammonds position som den øverste politiske leder i Grønland, og at vælgerne har krav på at vide, at en folkevalgt politiker har begået bedrageri, begrunder avisen.

I Danmark ville Helle Thorning-Schmidt aldrig kunne overleve som statsminister, hvis hun havde sådan en sag, skriver avisen.

Ny plet for Aleqa Hammond
Advokat Anders Meilvang, formand for Transparency Greenland, konstaterer, at bedragerisagen er endnu et eksempel på grønlandske politikere og embedsmænd med en plettet fortid. Han mener, at vælgerne burde have vidst, at Aleqa Hammond i 1996 blev dømt for bedrageri.

- Den slags bør man helt oplagt være åben omkring. Opstiller man, og får man et offentligt hverv, interesserer ens fortid jo både vælgerne og medierne. Folk vælger jo ofte en person ud fra, hvilke persontræk pågældende har, siger Anders Meilvang.

Berlingske har efterfølgende indhentet kommentar fra formand for Atassut, Gerhardt Petersen, som i en mail til avisen svarer, at partiet fortsat støtter Aleqa Hammond.

Powered by Labrador CMS