"Akornatsinniittut - Tarratta Nunaanni" skal til Australien

Den grønlandske film, som Marc Fussing Rosbach har produceret skal vises i Winda Film Festival Sydney, Australien.

Filmen, Akornatsinniittut - Tarratta Nunaanni skal en tur til Australien.

Dermed er Marc Fussing Rosbach den første grønlandske filmskaber, der er inviteret for at vise sin film, ”Akornatsinniittut – Tarratta Nunaanni”.

Marc Fussing Rosbach har stået for stort set alt i forbindelse med filmen.

Filmen skal igennem noget af en tur. Det tager nemlig 3 dages rejse, med i alt 26 times flyvetur frem og tilbage, før filmen kan vises i Winda Film Festival, der sker i Sydney, Australien, d. 25. november.

Berømt film

Winda Film Festival blev etableret i 2016 og fejrer nye og etablerede indfødte filmskabere fra hele Australien og rundt om i verden.

Da Marc Fussing Rosbachs film blev vist i ImageNative Filmfestivalen i oktober, vakte det arrangørerne i Australiens festivals interessere.

- Da hun (arrangør i Winda Film Festival, red.) så filmen og blev hun så betaget af den, at hun skrev med det samme for at spørge om vi kan tage med til deres festival, fortæller Ane Lena Fussing Rosbach, executive producer.

Da Marc Fussing Rosbach allerede er i gang med en anden filmprojekt skal Ane Lena Fussing Rosbach med til filmfestivalen som hans repræsentant. Hun fortæller, at filmen skal vises som den absolut sidste i filmfestivalen, og at det i sig selv er særligt.

- Det er en hæder at filmen skal vises som den absolut sidste i filmfestivalen, fortæller Ane Lena Fussing Rosbach.

Stolte forældre

Ane Lena Fussing Rosbach er også mor til produceren af filmen, Marc Fussing Rosbach. Hun er ovenud lykkelig og stolt, da hendes søns film bliver modtaget så flot blandt publikum under diverse filmfora.

- Jeg er så stolt af min søn. Vi er glade for, at hans arbejde bliver hædret af andre. Det er en stor ære at opleve, siger hun.

Powered by Labrador CMS