skønhedskonkurrence

Aki-Matilda med i opløbet om at blive miss BT

BT’s læsere har sendt den 18-årige unge grønlænder i finalen

Aki-Matilda Høegh-Dam håber igen på BT-læsernes opbakning

BT.dk’s konkurrence finder sted parallelt med Miss Danmark-konkurrencen, hvor grønlandske Aki-Matilda Høegh-Dam er med i finalen sammen med 29 andre unge kvinder.

Og avisens læsere har således kunnet stemme på deres favorit blandt Miss Danmark-finalisterne.

Her har flere tusinde stemt og Aki-Matilda Høegh-Dam er således nået med i finalen med fem andre deltagere.

Vinderen bliver kåret som BT-læsernes favorit – eller Miss BT, som avisen også omtaler prisen.

Ny afstemning
Læserne skal til tasterne endnu engang for at stemme om vinderen. Og Aki-Matilda Høegh-Dam håber igen på stor opbakning.

- Takket være alle jer fantastiske dejlige mennesker, er jeg kommet videre til top 6! Jeg vil endnu engang sige tak for al jeres opbakning og støtte - Det betyder meget! Hvis I vil, er I mere end velkomne til endnu engang gå ind og stemme. Sender en masse positive energier ud til jer, hvem du så end er, og håber du har haft en fantastisk dag, skriver hun på Facebook.

Vinderen af BT-konkurrencen bliver afsløret ved en velgørenhedsmiddag til fordel for World Childhood Foundation i København den 22. augst.

Den officielle Miss Danmark-konkurrence finder sted den 12. september.

Du kan deltage i afstemningen ved at klikke her

Læs også: Ung grønlænder med i opløbet om at blive Miss Danmark

Grønlandsk miss-kandidat med politisk erfaring

Powered by Labrador CMS