Gå til hovedindhold

Aká Hansen: Politikerne tager ikke kulturen seriøst

Grønlands første uddannede filmproducer flytter tilbage til Nuuk. Men det er umiddelbart ikke for at lave film.

I går, onsdag var en festdag for Aká Hansen. Hun afsluttede sin uddannelse som producer filmskolen Super16 med afgangsfilmen 'Blåt Lys'.

Nu tager hun så tilbage til Grønland efter fem år i Danmark. Med sig i kufferten har hun en solid opsang til politikerne.

- Kulturen bliver tage meget seriøs af befolkningen. Der er jo en kæmpe efterspørgsel efter kultur. Så jeg syntes det er enormt hårdt at se, at der ikke er nogen politikere, der for alvor kæmper for kunstnerne, siger Aká Hansen til Sermitsiaq.AG.

For når Grønlands første uddannede filmproducer vender tilbage, så bliver det ikke for at lave film.

- Jeg syntes, det er enormt hårdt at være filmskaber, især også i Grønland, fordi jeg ikke syntes at politikerne tager kultur seriøst.

LÆS OGSÅ: Se billeder: Grønlands første uddannede filmproducer

Så Aká Hansen har fået job i NAPA som koordinator for kulturbegivenheden Nuuk Nordisk, som løber af stablen. Jobbet betyder, at hun fortsat arbejder med kultur og kan bruge sine kvalifikationer som producer til at koordinere, planlægge og skaffe midler.

- Det har hele tiden været planen at vende tilbage, men samtidigt ville jeg ikke vende tilbage uden at have et job at vende tilbage til, siger hun.

Film produceret for ingen penge

I september fik Pipaluk Kreutzmann Jørgensen premiere med sin spillefilm 'Anori'. Hun har arbejdet hårdt for at skrabe penge sammen til filmen, der kun blev mulig fordi den blev produceret under betingelser, som ville få de fleste europæiske instruktører til at løbe skrigende bort. Derudover har en stjerneskuespiller som Nukâka Coster Waldau medvirker gratis i filmen.

Året før kom Marc Fussing Rosbach med sin fantasyfilm 'Akornatsinniittut - Tarratta Nunaanni', hvor han med støtte fra familien ligeledes selv havde skrabet pengene sammen og derudover lavet alt ved filmen selv - fra manuskript over optagelser, klipning og special effects.

- Jeg har enorm stor respekt for de folk, der arbejder med kultur i Grønland, fordi det er så småt og det er de samme midler som vi alle kæmper om, siger Aká Hansen.

Aká Hansen fortæller, at hun alligevel kommer til at lave film igen - hun kan slet ikke lade være. Men det kommer til at ske på trods af de vilkår, som hun ved hun kommer til at arbejd eunder.

- Det skærer i mit hjerte, at hver eneste gang, der er valg, er der ikke en eneste politiker, der nævner noget med kultur eller nye tiltag.

- Selvom man gradvist i de over 10 år, jeg har arbejdet med film i Grønland, har øget støtten, så er det ikke engang nok til at få én spillefilm produceret. Så længe man ikke tager det seriøst, så er det bare et hårdt fag at være i.

KNR vil før jul vise en række dokumentarfilm instrueret af Aká Hansen, som viser portrætter af bemærkelsesværdige grønlændere, der bor i Danmark.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER