Gå til hovedindhold

Air Greenland: Omsætningen kun faldet svagt

Trods tab af servicekontrakterne er Air Greenlands omsætning i 2017 kun faldet svagt til 1,3 milliarder kroner.

Air Greenlands direktør Jacob Nitter Sørensen præsenterede mandag årsregnskabet for 2017, der viste at flyselskabet havde en omsætning på 1,3 milliarder. 

Nu meddeler flyselskabet i en pressemeddelelse, at omsætningen kun er faldet svagt til 1.3 milliarder kroner til trods for tab af servicekontrakterne.

I følge Air Greenland er det et resultat af, at Air Greenland over en årrække har haft fokus på vækst indenfor turistsegmentet, samt sænkning af priserne som incitament til flere rejsende.

- Air Greenland leverer i 2017 et godt resultat, til trods for et år med flere udfordringer. Det er resultatet af mange medarbejderes fokuserede arbejde, og det er godt at se, at det strategiske fokus bærer frugt,  fortæller bestyrelsesformand Søren Lennert Mortensen.

Vækst på konkurrenceudsatte ruter

I 2017 fik Air Greenland en vækst på 6 procent på de konkurrenceudsatte ruter, som omfatter alle udenrigsruter. 73 procent af væksten kommer fra afgang mellem Kangerlussuaq og København, og 27 procent af væksten kommer fra ruterne mellem Grønland og Island.

- I 2017 lancerede vi helårsflyvning mellem Grønland og Island, samtidig med at vi intensiverede antallet af flyvninger. Det er gået godt, til trods for at det samlede islandske marked er faldet, fortsætter Søren Lennert Mortensen.

Har solgt flere sæde-kilometer

Air Greenland oplyser desuden, at der i 2017 fortsat blev arbejdet for prissænkninger, til trods for tabet af servicekontrakterne.

- Vores omsætning og passagermængder falder svagt i 2017, men ikke svarende til vores tab af servicekontrakterne. Samtidig ser vi, at vi har solgt flere sæde-kilometer, og at den gennemsnitlige rejsestrækning er øget. Det viser os, at vi har formået at tiltrække nye kunder, og at disse kunder rejser længere – det har sikret et tilfredsstillende resultat i 2017, siger administrerende direktør, Jacob Nitter Sørensen.

Ifølge Air Greenland oplevede charterområderne også i 2017 et historisk godt resultat, og at aktivitetsniveauet forventes at holdes på samme niveau i 2018

LÆS OGSÅ: Det haster med beslutning om ny lufthavnspakke

 

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER