ny flåde
Air Greenland vil af med Bell 212
Planen er at købe tre Eurocopter-helikoptere, der har plads til 13 passagerer og to besætningsmedlemmer
Alt tyder på, at de meget udskældte Bell 212-helikoptere er på vej ud af Air Greenlands flåde.
Således har flyselskabet indkaldt til ekstraordinær generalforsamling torsdag den 18. juli.
Eneste punkt på den ekstraordinære generalforsamling er ’beslutning om at give daglig ledelse mandat til at påbegynde udskiftning af selskabets Bell 212-flåde ved indgåelse af købsaftale af tre EC155, der p.t. er udbudt til salg og kræver en samlet investering på 105,1 millioner kroner’, oplyser Air Greenland.
Læs "Turistchef: Alt for ringe med Bell 212"
Læs "Air Greenland erkender Bell 212-problemer"
De tre EC155-helikoptere, som også har det lettere navn Eurocopter, har plads til 13 passagerer og to besætningsmedlemmer.
Sermitsaq.AG er ved at indhente en uddybende kommentar fra Air Greenlands bestyrelsesformand, Jens W. Willumsen.