Gå til hovedindhold

AG klager til ombudsmanden

Trods anmodninger om aktindsigt fra både Grønlands Erhverv og AG, afviser Departementet for fiskeri og fangst at udlevere en ekstern juridisk analyse af risikoen for store erstatningskrav.

AG går nu til ombudsmanden, efter at Karl Kristian Kruses departement for fiskeri og fangst har afvist at give aktindsigt i en ekstern redegørelse fra Kammeradvokaten om risikoen for at Selvstyret kan pådrage sig store erstatningskrav ved vedtagelsen af en ny fiskerilov.

Store investeringer

Blandt andet den tidligere formand for Grønlands Erhvervs brancheudvalg for fiskeri-, levnedsmiddel- og eksporterhverv, Henrik Leth, som er bestyrelsesformand for Polar Seafood, har varslet retssager, hvis loven vedtages.

Så er der nemlig åbnet for, at rederierne kan fratages de tidsubestemte kvoter, hvormed kæmpeinvesteringer i nye trawlere kan vise sig at være foretaget på forkert grundlag.

- Vi er naturligvis nødt til at få vurderet, hvor vi står af eksterne jurister, og her vil vi naturligvis gøre brug af de bedste, vi kan finde. Så må vi se om der er basis for at rejse én erstatningssag, som i givet fald vil løbe op i et milliardbeløb, sagde Henrik Leth til Sermitsiaq.AG i august.

Læs artiklen her: Ny fiskerilov kan ende i erstatningssager på et milliardbeløb

Også administrerende direktør i Royal Greenland Mikael Thinghuus finder det sandsynligt at Selvstyret kan pådrage sig erstatningspligt ved at inddrage kvoterne. Han understreger dog at Royal Greenland som selvstyreejet selskab ikke selv vil hive sin ejer i retten.

- Jeg er ikke jurist, så det skal jeg ikke kunne sige. Men som en der dog er stødt ind i en del erhvervsjura, tror jeg at Henrik Leth har ret i, at der vil være grundlag for erstatningskrav over for samfundet, sagde Mikael Thinghuus til AG sidste år.

Ingen må kende risikoen

Også Departementet for fiskeri og fangst selv vurderer, at det kan komme til erstatningssager, og valgte før loven kom i høring at få Kammeradvokaten til at vurdere om ændringerne var ekspropriation, dels erstatningsspørgsmålet.

Men trods den voldsomme debat om loven, som Inatsisartut førstebehandlede på efterårssamlingen har Kruse og departementet pure afvist at lade hverken Inatsisartutpolitikere, presse eller offentlighed læse kammeradvokatens vurdering.

Grønlands Erhverv har to gange søgt og modtaget afslag på aktindsigt. Inatsisartuts fiskeriudvalg har heller ikke måttet se redegørelsen, om end det er blevet lovet et referat i sidste måned.

Også AG har fået afslag på sin aktindsigt med henvisning til en undtagelse i loven om offentlighed i forvaltningen, om at retten til aktindsigt ikke omfatter myndigheders brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres.

Kammeradvokatens redegørelse blev ellers bestilt før den nye fiskerilov overhovedet kom i høring.

Hen i vejret

- Det er helt hen i vejret, at offentligheden og selv Inatsisartutpolitikerne ikke må få indblik i, om fiskeriloven ifølge Kammeradvokaten virkelig kan ende med at koste landskassen et milliardbeløb i form af erstatninger. Det saboterer debatten, at alle ikke diskuterer ud fra samme vidensgrundlag. Samtlige lovens mulige konsekvenser må på bordet, så vælgerne og Inatsisartut kan tage kvalificeret stilling og ikke træffe beslutninger i blinde. Derfor klager vi til ombudsmanden, siger direktør i Mediehuset Sermitsiaq.AG og chefredaktør for AG, Christian Schultz-Lorentzen.

Fiskeriloven skal andenbehandles på forårssamlingen.


Læs avisen AG, som er udkommet, og som du kan læse via linket herunder:

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER