Aftale: Kortlægning af Grønland går i gang

Hele den isfrie del af Grønland skal nu kortlægges digitalt.

Vittus Qujaukitsoq og Lars Christian Lilleholt indgik torsdag en aftale om en digital kortlægning af det hele det isfrie Grønland.

Selvstyret

Jørgen Schultz-Nielsen

fredag 21. sep 2018 06:59

Annonce

Vittus Qujaukitsoq har sammen med sin danske kollega Lars Christian Lilleholt underskrevet en aftale torsdag.

Fakta

Kortlægning af Grønland er en dansk myndighedsopgave.

Det eksisterende kortgrundlag er baseret på dataindsamling fra 1930’erne og 1970-80’erne og er upræcist både med hensyn til højder, afstande og positioner.

Det forældede kortgrundlag kan ikke anvendes i en moderne digital forvaltning eller til effektiv og aktuel understøttelse af militære aktiviteter og operationer eller beredskabsopgaver, og gør det i det hele taget vanskeligt at bevæge sig rundt i den grønlandske natur.

For at kunne understøtte både civile og militære formål er det derfor nødvendigt at gennemføre en digital nykortlægning af hele den isfrie del af Grønland.

I perioden 2015-2017 har Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) med succes gennemført et pilotprojekt finansieret af A. P. Møller Fonden, hvor der er afprøvet metoder til moderne, digital kortlægning af fire udvalgte områder i Grønland (Diskobugten, Sydgrønland, Tasiilaq og Zackenberg). Data fra pilotprojektet er allerede stillet til rådighed for brugerne.

En nykortlægning af hele den isfrie del af det grønlandske territorium på ca. 450.000 km2 (svarende til mere end 10 gange Danmarks størrelse) vil bestå af fire forskellige datasæt:

Digitale kortdata (vektor-data),
Højdemodel,
Ortofotos (Satellitbilleder af landskabet)
Stednavne.

Kortlægningen skal ske frem til 2021 og det er penge fra den danske finanslov, midler fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal (A. P. Møller Fonden) og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, der gør det muligt at finansiere projektet.

Frie data

De digitale kort og data bliver stillet gratis til rådighed for borgere, virksomheder og offentlige myndigheder. Det giver bedre beslutningsgrundlag for myndighederne, skaber bedre grundlag for rekreative aktiviteter i landskabet, åbner nye muligheder for private virksomheder og skaber et bedre fundament for Forsvarets og beredskabets arbejde, bl.a. i forbindelse med eftersøgnings- og redningsaktioner, fremgår det af en pressemeddelelse.

Vittus: Stor betydning

- Det er af stor betydning for udviklingen, at hele Grønland nu bliver kortlagt. Nye kort i det åbne land vil bl.a. give os et langt bedre grundlag for arbejdet med råstofindvinding og videreudvikling af turisterhvervet. Og så vil det blive langt sikrere at færdes i naturen, udtaler Naalakkersuisoq for Råstoffer, Arbejdsmarked, Indenrigsanliggender og Nordisk Samarbejde, Vittus Qujaukitsoq.

Grundlag for vækst

- Frie data skaber vækst, og kun fantasien sætter grænsen for, hvad de nye kort kan bruges til af de mange brugere i Grønland. Derfor er jeg også glad for, at vi nu snart kan tilbyde frie kort og data over alle isfrie områder i Grønland til glæde og gavn for hele det grønlandske samfund, udtaler energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Christian Lilleholt.

Man har gennemført et pilotprojekt, finansieret af A.P. Møller Fonden, hvor man i perioden 2015-2017 har kortlagt fire områder i Grønland med et samlet areal på omkring to gange Danmarks størrelse.

Formålet med pilotprojektet var at undersøge, om det er muligt at bruge moderne satellitteknologi til at foretage større landkortlægninger. Erfaringerne fra projektet har været positive, og det har nu banet vejen for en fuld nykortlægning af Grønland, oplyses det i pressemeddelelsen.

Øverst ses de nye digitale kort og nederst de gamle

Nye metoder

- Det har været spændende at følge dygtige eksperters forsøg på at bruge nye metoder til at skabe langt bedre kort i Grønland - og dejligt, at forsøget lykkedes og nu kan videreføres i større skala. Det vil være til stor gavn for grønlænderne: Nu kan enhver selv bygge oven på kortmaterialet, og dermed styrke lokalsamfundenes muligheder. Og det vil give mere sikkerhed til alle, der rejser i Grønland, udtaler direktør i A.P. Møller Fonden, Henrik Tvarnø.

Koster 60 millioner kroner

Den kommende kortlægning af Grønland er estimeret til at koste 60 mio. kr. over en fireårig periode fra 2018 til 2021.

indland politik erhverv