Fredag, august 11, 2017 - 15:54

Afhøring af misbrugte børn skal ske i trygge rammer

Ved at samle Børn- og Familiecenter og Krisecenter på en ny adresse forventer kommunen i Nuuk at forbedre vilkårene for de udsatte kvinder og børn.
Foto: Polfoto
En tocifret million investering skal sikre, at voldsramte kvinder sikres bedre vilkår. Desuden skal der etableres særlige video-afhøringslokaler, som politiet kan bruge, når de skal afhøre misbrugte børn.
 

Et enigt Børn og Familie-udvalg i Kommuneqarfik Sermersooq støtter ønsket om at samle Børne- & Familiecenter med Krisecenter, der i dag ligger på to vidt forskellige adresser i byen.

Må forlade trygge rammer

Det er særdeles uhensigtsmæssig, at de to afdelinger ikke er integreret, da der ikke findes kontorfaciliteter på krisecenteret. Og de voldsramte kvinder skal i dag forlade de trygge rammer for at få behandling på Børne- & Familiecenteret.

Desuden ligger krisecenteret lige op og ned ad en døgninstitution, hvor nabobørnene kan opleve svært medtagne kvinder og meget vrede ægtemænd på nabogrunden.

Planen er, at samle Børn- & Familiecenter og Krisecenteret på Kongevej Blok B, som administreres af Iserit. Det vil kræve en større renovering at få ført bygningen op til de krav, som forvaltningen stiller. Vurderingen er, at det vil løbe op i en udgift på cirka 10 millioner kroner.

Gevinsterne

  • Samle alle indsatser der hører under BFC Nuuk på samme vej, således at man skaber et børne- og familievenligmiljø som er synligt, betryggende og imødekommende for børn, unge og familier.
  • Skabe rammer for at kunne arbejde mere helhedsorienteret, målrettet, intensivt, ressourcefokuseret og tværfagligt ud fra målgruppernes problemstillinger. 
  • Voldsramte kvinder og deres børn vil føle sig tryggere og få tættere kontakt til professionel hjælp og støtte.
  • Skabe fysiske rammer, hvor personer med handikap får lige mulighed for at kunne henvende sig og benytte sig af hjælpeforanstaltninger.
  • Skabe fysiske rammer for at kunne udvikle indsatsområder indenfor børn, unge og familieområdet. Eksempelvis lokaler til overvåget samvær eller videoafhøring hvilket man ikke har i dag. Videoafhøringslokal skal bruges til politiets afhøring af børn, når de har været vidne eller været udsat for alvorlige forbrydelse såsom vold og seksuelle overgreb.

 

Læs også

Tak for denne gang
Seneste nyheder / Nutaarsiassat kingulliit