Advokatfirma skifter ejer

Den 1. januar 2008 overdrager advokat Henrik Hey Advokatfirmaet Hey & Paulsen til advokat Jens Paulsen.

Advokat Henrik Hey (tv.) giver nøglen videre til sin kollega Jens Paulsen

Henrik Hey fortsætter dog som advokat i firmaet sammen med Jens Paulsen og Niels-Ulrich Barslev. Der sker ikke ændringer i firmaets navn.

- Jeg synes, at det er rimeligt, at jeg nu får lov til at træde et skridt tilbage. Jeg overlader trygt ansvaret for at videreføre og udvikle firmaet til Jens Paulsen. Og så glæder jeg mig til nogle gode år som ansat advokat, udtaler advokat Henrik Hey. Han har ejet og drevet advokatfirmaet siden 1985.

Den nye ejer glæder sig til sin nye rolle og opgaverne, der venter.

- Vi står overfor store udfordringer og muligheder i Grønland. Det er fantastisk spændende at være med i den udvikling, siger Jens Paulsen og fortsætter:

- Firmaet vil fortsat basere sig på professionel og hurtig rådgivning og sagsbehandling. Jeg har mine idéer til udvikling af det; men jeg overtager et firma, som juridisk, økonomisk og administrativt er meget velfungerende, og dét fundament har jeg ikke planer har om at ændre.

Powered by Labrador CMS