Advarsel: Ustabilt internet i nat

I nat kan internetforbindelsen blive ustabil, advarer Tele-Post.

Natteravne, der surfer på nettet om natten, kan blive ramt af nedbrud i nat.

Vær opmærksom

- Der kan være afbrydelser på internettet og langsommere forbindelser for nogle kunder i nattetimerne onsdag den 11. april, oplyser teleselskabet i en pressemeddelelse.

Det er i timerne mellem kl. 01.00 og 05.00, at teleselskabet gennemfører nogle test på dets systemer, som kan gå ud over kunderne.

Gælder alle

Advarslen gælder alle med en internetopkobling. Tele-Post oplyser nemlig, at de planlagte test også kan gå ud over andre internetudbydere og deres kunder.

Powered by Labrador CMS