adgangsforhold

Adgangen til Selvstyret bliver strammet op

Adgangsforholdene til Grønlands Selvstyrets centraladministration i Nuuk Center og Inatsisartuts kontorbygninger bliver skærpet

Selvstyrets centraladministration i Nuuk Center og butikkerne blev evakueret, efter trusler imod selvstyret sidste år i november

Af hensyn til sikkerheden i Grønlands Selvstyrets centraladministration i Nuuk Center og i den røde administrationsbygning samt i Inatsisartuts kontorbygninger, bliver adgangsforholdene nu strammet op.

Det oplyser selvstyret i en pressemeddelelse.

Læs: Mand fremførte trusler mod selvstyret

Man skal melde ankomsten
Det betyder, at alle gæster og besøgende, både til Naalakkersuisut, departementerne og Inatsisartut fremover skal henvende sig til receptionerne og melde deres ankomst for derefter at blive ledsaget videre i selvstyret.

Ledsagelsen gælder også på vej ud af bygningerne, lyder det fra selvtyret.

Mand fremførte trusler
Senest har en psykisk uligevægtig mand fremført trusler imod selvstyret i november sidste år, hvor hele bygningen blev evakueret. Men efter politiet har efterforsket sagen, vurderede de, at der ikke var tale om reelle trusler.

Selstyret oplyser således, at Skattestyrelsens borgerservice, der har egen indgang vil ikke blive berørt af det strammede adgangsforhold.

Læs: Genganger stod bag trusler mod Selvstyret

Powered by Labrador CMS