Torsdag, juni 1, 2017 - 07:20

Aaja: Diskriminerende, at vi betragtes som b-medlemmer af Tinget

Foto: Privat
Aaja Chemnitz Larsens ordførertale ved Folketingets afslutningsdebat i sin helhed
 

Tak til Statsministeren for de indledende bemærkninger. Jeg kvitterer ligeledes for et overvejende konstruktivt samarbejde og ønsker et godt Rigsmøde i Christiansø i juni måned. Statsministeren nævnte i sin tale, at de vigtigste beslutninger tages i Grønland. Ja, men lad os huske på at vi selv her i Tinget træffer en lang række vigtige beslutninger på vegne af Grønland.

De seneste par år er rigsfælleskabsdebatten her i salen blevet en længere debat. Det tyder på en stigende interesse og et stigende engagement her fra Tinget. Det takker jeg for. Det betyder utrolig meget for os fra Grønland, at vi oplever at Folketinget ikke blot er optaget af egne sager, men også af fælles sager. For det er fælles sager når vi føler et ansvar for at styrke Politiet, Kriminalforsorgen og Retsvæsenet i Grønland. Det er fælles sager når vi ønsker en styrket inddragelse af grønlændere i Forsvarets opgaver i Grønland. Blandt andet i Arktisk Kommandos hovedkontor i Nuuk, men også på de skibe og fly som forsvaret har i Grønland. Og så er Det er fælles sager, når vi sikrer styrket indsats for de mest udsatte grønlændere rundt om i Danmark.

Et Rigsfællesskab i udvikling
Som folketingsmedlem fra Grønland har vi mere end 32 ordførerskaber. Udover de 32 områder, som Danmark varetager på vegne af Grønland, så har jeg og mine nordatlantiske kollega ydermere et ansvar. Dels som finansordfører. For siden sidste år deltog vi nemlig i finanslovsforhandlingerne. Det er skridt i den rigtig retning, hvor vi gør op med uvaner, hvor nordatlantiske folketingsmedlemmer oplever en negativ forskelsbehandling. 

I Grundloven står det klart, at vi – alle – trods valgkreds, er folketingsmedlemmer på lige fod. Dette afspejles desværre ikke overalt i den daglige praksis i folketinget. De grønlandske folketingsmedlemmer er holdt udenfor døren ved forligsforhandlinger, hvor der er direkte og klare grønlandske interesser på spil. Vi må læse os til hvad forligspartnerne indenfor forsvarsområdet når frem til når det handler om Grønland. Vi bør tværtimod bidrage med den indsigt vi har i grønlandske forhold. Denne udelukkelse af grønlandske folketingsmedlemmer lever ikke op til ånden i Selvstyreloven. Det er simpelthen umoderne, uhensigtsmæssig og på kanten med demokratiet. Det er diskriminerende, at vi betragtes som B medlemmer af Tinget, når der netop i Grundloven står at vi er medlemmer på lige fod.

Inuit Ataqatigiit som konstruktiv medspiller
Som person og som parti er vi optaget af at være konstruktive. Møder vi en lukket dør – til forligsforhandlinger eller satspuljeforhandlinger – finder en vej rundt om. Vi kunne blot sætte os på bagbenene og tale om hvor arrogante regeringen er. Tro mig, det kunne man fristes til og det ved jeg også der er grønlandske kollegaer som gør. Men det er for let. Det gavner ikke Grønland, at vi giver op og peger fingre. Det lægger grundlæggende ikke til os fra Inuit Ataqatigiit eller for den sags skyld til et land, som vil selv.

Nej, vi smøger ærmerne op og fortsætter ufortrødent vores arbejde. Til satspuljeforhandlingerne tidligere på folketingsåret mødte vi netop en lukket dør og stod med et kæmpe behov for at gøre opmærksom på, at gruppen af socialt udsatte grønlændere var en stigende udfordring i det danske samfund. Vi talte med en række af socialordførerne og på den måde sikrede vi fra Inuit Ataqatigiit indflydelse. Der blev sikret et rekordhøjt beløb og en fornyet indsats overfor udsatte grønlændere i Danmark. Oplever vi fra Inuit Ataqatigiit ikke at blive inviteret med til forhandlingsbordet, så må vi få dem i tale, som sidder med. 

”Fint” kunne regeringen måske fristes til at tænke. Men nej, det er for let at frasige sig et ansvar. Når Statsministeren på den ene side ønsker, at bevare rigsfællesskabet, men på den anden side ikke er villig til at udvikle rigsfællesskabet, så er der noget, som ikke hænger sammen. Rigsfællesskabet er heldigvis ikke i stilstand, men er noget, som vi i fællesskab skal udvikle sammen. 

Helt centralt i Rigsfællesskabet er Folketinget, som 1 af de 3 parlamenter, i Rigsfællesskabet. Deltagelse i centrale forhandlinger hører et moderne demokrati til og derfor vil jeg igen opfordre regeringen til at sikre en langt større inddragelse af de nordatlantiske folketingsmedlemmer i de forlig, som vedrører Grønland og Færøerne.

Gode resultater
I det forgangne folketingsår har vi opnået mange konkrete resultater. Der er afsat 46, 4 mio. kr. til socialt udsatte grønlændere og børn i Grønland, midler til ICCs internationale arbejde og mobilitet til studerende i Arktis via støtten til U-Arctic. Torsdag drøfter vi Inuit Ataqatigiits forslag til justitsområdet. Her er der massivt behov for et styrket justitsvæsen i Grønland. I løbet af august kommer Inuit Ataqatigiit med et forsvarspolitisk udspil, som bygger videre på viden opnået i Arktis-analysen, som regeringen kom med sidste sommer. Fra Inuit Ataqatigiit har det været vigtigt for os, at få input fra befolkningen i Grønland, så vi har nu været med til at afholde dialogmøder, som vi kalder ”politik-mik” i de to største byer i Grønland, nemlig Nuuk og Sisimiut. Ligesom jeg på rejser i Grønland de seneste 2 år, har oplevet en stor interesse og spørgelyst om netop forsvaret.    

Folketingsåret har for Inuit Ataqatigiit været præget af at vi har valgt at fokusere på justitsvæsenet og forsvarsområdet. Derfor er det også glædeligt for os, at Inuit Ataqatigiit har valgt at tage initiativ til dialog om netop disse emner i Inatsisartut. Det er vigtigt, at så vitale områder for Grønland, ikke kun drøftes her i Folketinget, men i Grønland. På begge områder har vi taget en række initiativer. Vi ved alle, at der igennem året kommer en lang række andre sager og dem prioriterer vi naturligvis også, men på justits- og forsvarsområdet har vi set et behov for at bevare et særligt fokus. På justitsområdet er der behov for et løft, mens der på forsvarsområdet er behov for en bedre inddragelse af grønlændere.

I det kommende år vil Inuit Ataqatigiits fokus primært være på udenrigspolitik og erhvervspolitik. I efteråret afholder vi blandt andet Model United Nations med et særligt arktisk fokus for at øge unge grønlænderes fokus og engagement i Grønlands rolle i verdenssamfundet. 

Tak for i år 

Folketingsåret har været endnu et travlt år for Inuit Ataqatigiit. Hele Grønland er vores valgkreds. Derfor har det også være vigtigt for mig, at komme rundt og tale med folk. Jeg har besøgt 16 steder i Grønland, nogle steder flere gange. Mange af de beslutninger vi træffer her, mere end 3.000 km. væk fra Grønland, skal implementeres langt væk fra hvor den endelig beslutning tages. Det glæder os derfor, at regeringen er blevet bedre til at sikre en udtalelse fra Inatsisartut inden vi behandler sager om Grønland her i Folketinget.

Jeg vil gerne slutte af med at takke både mine kollegaer her i Tinget for det gode samarbejde. Inuit Ataqatigiit er gået til valg på at være Grønlands Frie Stemme. Vi oplever, at der på tværs af partierne er en lydhørhed overfor de interesser vi arbejder for at fremme fra Inuit Ataqatigiit. Der er stadig masser at tage fat om – og jeg ser personligt frem til et fortsat frugtbart samarbejde til næste folketingsår.

Qujanaq – tak. 

Seneste nyheder / Nutaarsiassat kingulliit