Gå til hovedindhold

Aaja Chemnitz Larsen: Regeringen bør slåes for uddannelsespenge fra EU

Grønland står til at miste 165 millioner kroner i støtte fra EU på grund af Brexit

Grønland står til at miste et trecifret millionbeløb fra EU. Den danske regering bør kæmpe for at undgå dette, da det vil ramme de grønlandske studerende, mener Aaja Chemnitz Larsen (IA).

Hun kom ind på emnet under tirsdagens debat om Kongerigets arktiske strategi.

- EU er i gang med at drøfte det kommende budget og her lægges der op til en massiv sænkelse af støtten til Grønlands uddannelsesindsats. I udkastet er der lagt op til besparelse på 22 millioner euro eller hvad der svarer til 165 millioner danske kroner. Det vil have massiv indvirkning på uddannelsestiltag og er et brud med både den fælles deklarationen mellem Grønland og EU fra 2015 samt den kutyme, der i mange år har været om at forhandle både fiskeri- og partnerskabsaftale samtidig, sagde hun i sin ordføretale.

Regeringen bør tale Grønlands sag

- Fælles deklarationen, den såkaldte partnerskabsaftale mellem Grønland og EU, har til hensigt at udvikle og udvide samarbejdet og ikke forringe samarbejde, som der nu lægges op til. I perioder har Grønlands fiskeriforhandlinger med EU ikke være til gavn for Grønland, men vi har set det i bredere perspektiv. Derfor er det en uskik når to så vigtige aftaler for begge parter ikke ses i sammenhæng.

Det er briternes exit fra EU, der betyder, at den konto, som pengene kommer fra, bliver skåret ned.

- Det er vigtigt, at Regeringen i denne sag taler Grønlands sag og sikre direkte konsultation og forhandling med Grønland. Det må være et fælles mål, at det hidtidige beløb sikres i EU's kommende budget. Den seneste model, som er fremlagt, betyder helt konkret, at midlerne er langt mere usikre for Grønlands vedkommende, da der reelt er tale om en voldsom nedskæring i aftalen med Grønland.

 

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER