Vil åbne ny slæderute mellem Ilulissat og Uummannaq

Ole Jørgen Hammeken vil åbne en ny slæderute mellem Ilulissat og Uummannaq. Den gamle rute, som Knud Rasmussen brugte , duer ikke mere.

Bjergkørsel kan være lidt af et forhindringsløb, kampesten kan sætte tempoet voldsomt ned, det kræver da også et godt teamwork når de værste passager skal traverseres. Til gengæld kan man opleve et fantastiske skue, i baggrunden er det det karakteristiske Ikerasak-fjeld og bag det, Uummannaq-bjerget. Den planlagte nye slæderute mellem Uummannaq og Ilulissat. Som følge af de milde vintre lægger isen sig ikke længere i Qeqertarsuup Tunua (Disko Bugten) og har bevirket, at der i næsten ti år ikke har været slædetrafik mellem Uummannaq og Ilulissat. En klassisk distance, som har været benyttet i umindelige tider. På vej op til indlandsisen. Hundene er kommet på overarbejde, med læs på flere hundrede kilo og sine steder stejle bjergpassager gælder det om konstant at komme med opmuntrende tilråb til de hårdtarbejdende slædehunde. Ekspeditionen i 2006 havde ikke vejrguderne med sig. På opstigningsdagen til indlandsisen faldt en halv meter sne, hvilket langsommeliggjorde kørsel men til gengæld fremhævede indlandsisens betagende jomfruelighed. Hertil og ikke længere. Holdet bag sidste vinters forsøg på at køre fra Uummannaq til Ilulissat over indlandsisen måtte vende om, da det viste sig at den valgte rute førte dem lige ind i gletcherspalterne. Flaget blev ofret og rejstes som minde om et ærværdigt forsøg. Ole Jørgen Hammeken står yderst til venstre. Den gamle slæderute eller postruten mellem Uummannaq og Ilulissat, som Knud Rasmussen har udødeliggjordt i sine bøger er i dag historie, efter Havisen i Uummannaq var ideel, da Ole Jørgen Hammeken sidste år forsøgte at køre den nye rute. Her kører han fra Ikerasak mod bunden af Uummannaq Bugt. Opkørslen til Indlandsisen ligger tæt på Grønlands hurtigst bevægende bræ, den sydligste af ti bræer, der ender i havet i Uuummannaq distrikt. Bjergkørsel kan være lidt af et forhindringsløb, kampesten kan sætte tempoet voldsomt ned, det kræver da også et godt teamwork når de værste passager skal traverseres. Til gengæld kan man opleve et fantastiske skue, i baggrunden er det det karakteristiske Ikerasak-fjeld og bag det, Uummannaq-bjerget. Den planlagte nye slæderute mellem Uummannaq og Ilulissat. Som følge af de milde vintre lægger isen sig ikke længere i Qeqertarsuup Tunua (Disko Bugten) og har bevirket, at der i næsten ti år ikke har været slædetrafik mellem Uummannaq og Ilulissat. En klassisk distance, som har været benyttet i umindelige tider. På vej op til indlandsisen. Hundene er kommet på overarbejde, med læs på flere hundrede kilo og sine steder stejle bjergpassager gælder det om konstant at komme med opmuntrende tilråb til de hårdtarbejdende slædehunde. Ekspeditionen i 2006 havde ikke vejrguderne med sig. På opstigningsdagen til indlandsisen faldt en halv meter sne, hvilket langsommeliggjorde kørsel men til gengæld fremhævede indlandsisens betagende jomfruelighed. Hertil og ikke længere. Holdet bag sidste vinters forsøg på at køre fra Uummannaq til Ilulissat over indlandsisen måtte vende om, da det viste sig at den valgte rute førte dem lige ind i gletcherspalterne. Flaget blev ofret og rejstes som minde om et ærværdigt forsøg. Ole Jørgen Hammeken står yderst til venstre. Den gamle slæderute eller postruten mellem Uummannaq og Ilulissat, som Knud Rasmussen har udødeliggjordt i sine bøger er i dag historie, efter Havisen i Uummannaq var ideel, da Ole Jørgen Hammeken sidste år forsøgte at køre den nye rute. Her kører han fra Ikerasak mod bunden af Uummannaq Bugt. Opkørslen til Indlandsisen ligger tæt på Grønlands hurtigst bevægende bræ, den sydligste af ti bræer, der ender i havet i Uuummannaq distrikt. Bjergkørsel kan være lidt af et forhindringsløb, kampesten kan sætte tempoet voldsomt ned, det kræver da også et godt teamwork når de værste passager skal traverseres. Til gengæld kan man opleve et fantastiske skue, i baggrunden er det det karakteristiske Ikerasak-fjeld og bag det, Uummannaq-bjerget.

Hertil og ikke længere. Holdet bag sidste vinters forsøg på at køre fra Uummannaq til Ilulissat over indlandsisen måtte vende om, da det viste sig at den valgte rute førte dem lige ind i gletcherspalterne. Flaget blev ofret og rejstes som minde om et ærværdigt forsøg. Ole Jørgen Hammeken står yderst til venstre.

Den gamle slæderute eller postruten mellem Uummannaq og Ilulissat, som Knud Rasmussen har udødeliggjordt i sine bøger er i dag historie, efter

Havisen i Uummannaq var ideel, da Ole Jørgen Hammeken sidste år forsøgte at køre den nye rute. Her kører han fra Ikerasak mod bunden af Uummannaq Bugt. Opkørslen til Indlandsisen ligger tæt på Grønlands hurtigst bevægende bræ, den sydligste af ti bræer, der ender i havet i Uuummannaq distrikt.

Den planlagte nye slæderute mellem Uummannaq og Ilulissat. Som følge af de milde vintre lægger isen sig ikke længere i Qeqertarsuup Tunua (Disko Bugten) og har bevirket, at der i næsten ti år ikke har været slædetrafik mellem Uummannaq og Ilulissat. En klassisk distance, som har været benyttet i umindelige tider.

På vej op til indlandsisen. Hundene er kommet på overarbejde, med læs på flere hundrede kilo og sine steder stejle bjergpassager gælder det om konstant at komme med opmuntrende tilråb til de hårdtarbejdende slædehunde.

Ekspeditionen i 2006 havde ikke vejrguderne med sig. På opstigningsdagen til indlandsisen faldt en halv meter sne, hvilket langsommeliggjorde kørsel men til gengæld fremhævede indlandsisens betagende jomfruelighed.

Bjergkørsel kan være lidt af et forhindringsløb, kampesten kan sætte tempoet voldsomt ned, det kræver da også et godt teamwork når de værste passager skal traverseres. Til gengæld kan man opleve et fantastiske skue, i baggrunden er det det karakteristiske Ikerasak-fjeld og bag det, Uummannaq-bjerget. Den planlagte nye slæderute mellem Uummannaq og Ilulissat. Som følge af de milde vintre lægger isen sig ikke længere i Qeqertarsuup Tunua (Disko Bugten) og har bevirket, at der i næsten ti år ikke har været slædetrafik mellem Uummannaq og Ilulissat. En klassisk distance, som har været benyttet i umindelige tider. På vej op til indlandsisen. Hundene er kommet på overarbejde, med læs på flere hundrede kilo og sine steder stejle bjergpassager gælder det om konstant at komme med opmuntrende tilråb til de hårdtarbejdende slædehunde. Ekspeditionen i 2006 havde ikke vejrguderne med sig. På opstigningsdagen til indlandsisen faldt en halv meter sne, hvilket langsommeliggjorde kørsel men til gengæld fremhævede indlandsisens betagende jomfruelighed. Hertil og ikke længere. Holdet bag sidste vinters forsøg på at køre fra Uummannaq til Ilulissat over indlandsisen måtte vende om, da det viste sig at den valgte rute førte dem lige ind i gletcherspalterne. Flaget blev ofret og rejstes som minde om et ærværdigt forsøg. Ole Jørgen Hammeken står yderst til venstre. Den gamle slæderute eller postruten mellem Uummannaq og Ilulissat, som Knud Rasmussen har udødeliggjordt i sine bøger er i dag historie, efter Havisen i Uummannaq var ideel, da Ole Jørgen Hammeken sidste år forsøgte at køre den nye rute. Her kører han fra Ikerasak mod bunden af Uummannaq Bugt. Opkørslen til Indlandsisen ligger tæt på Grønlands hurtigst bevægende bræ, den sydligste af ti bræer, der ender i havet i Uuummannaq distrikt. Bjergkørsel kan være lidt af et forhindringsløb, kampesten kan sætte tempoet voldsomt ned, det kræver da også et godt teamwork når de værste passager skal traverseres. Til gengæld kan man opleve et fantastiske skue, i baggrunden er det det karakteristiske Ikerasak-fjeld og bag det, Uummannaq-bjerget. Den planlagte nye slæderute mellem Uummannaq og Ilulissat. Som følge af de milde vintre lægger isen sig ikke længere i Qeqertarsuup Tunua (Disko Bugten) og har bevirket, at der i næsten ti år ikke har været slædetrafik mellem Uummannaq og Ilulissat. En klassisk distance, som har været benyttet i umindelige tider. På vej op til indlandsisen. Hundene er kommet på overarbejde, med læs på flere hundrede kilo og sine steder stejle bjergpassager gælder det om konstant at komme med opmuntrende tilråb til de hårdtarbejdende slædehunde. Ekspeditionen i 2006 havde ikke vejrguderne med sig. På opstigningsdagen til indlandsisen faldt en halv meter sne, hvilket langsommeliggjorde kørsel men til gengæld fremhævede indlandsisens betagende jomfruelighed. Hertil og ikke længere. Holdet bag sidste vinters forsøg på at køre fra Uummannaq til Ilulissat over indlandsisen måtte vende om, da det viste sig at den valgte rute førte dem lige ind i gletcherspalterne. Flaget blev ofret og rejstes som minde om et ærværdigt forsøg. Ole Jørgen Hammeken står yderst til venstre. Den gamle slæderute eller postruten mellem Uummannaq og Ilulissat, som Knud Rasmussen har udødeliggjordt i sine bøger er i dag historie, efter Havisen i Uummannaq var ideel, da Ole Jørgen Hammeken sidste år forsøgte at køre den nye rute. Her kører han fra Ikerasak mod bunden af Uummannaq Bugt. Opkørslen til Indlandsisen ligger tæt på Grønlands hurtigst bevægende bræ, den sydligste af ti bræer, der ender i havet i Uuummannaq distrikt. Bjergkørsel kan være lidt af et forhindringsløb, kampesten kan sætte tempoet voldsomt ned, det kræver da også et godt teamwork når de værste passager skal traverseres. Til gengæld kan man opleve et fantastiske skue, i baggrunden er det det karakteristiske Ikerasak-fjeld og bag det, Uummannaq-bjerget.

netredaktion (netredaktion@sermitsiaq.ag)

mandag 19. mar 2007 07:03

Annonce

Indtil for små ti år siden var der en ret livlig trafik mellem Uummannaq og Ilulissat på hundeslæde over Nuussuaq-halvøen og via hav-isen i Disko Bugten. Men efter, at Disko Bugten ikke længere fryser til om vinteren, er trafikken ophørt. Det har Ole Jørgen Hammeken fra Uummannaq ønsket at gøre noget ved i flere år. Hans vision er at åbne en ny slæderute, der går over indlandsisen, til glæde for hundeslæde-entusiaster og til fremme af slædeturismen. Han mener også, det er en oplagt måde at gøre opmærksom på »global warming« og samtidig slå et slag for polarårets start den 1. marts.

Ole Jørgen Hammeken kender ikke nogen, der har kørt fra Uummannaq over Indlandsisen til Ilulissat.

– Men det er den eneste vej, man kan komme til Ilulissat i dag på hundeslæde, siger han.

Forsøg fra tidligere år viser, at det ikke er ufarligt. Da han forsøgte sidste år, måtte han stoppe på grund af gletscherspalter.

Ole Jørgen Hammeken har deltaget i adskillige hundeslæde-ekspeditioner primært i Meeqqat Angerlarsimaffiat's/Børnehjemmet Uummannaqs regi, hvoraf nogle er filmet af fransk TV.

– Vi har oparbejdet en ikke ubetydelig ekspertise i hundeslædekørsel, så allerede det borger for projektets seriøsitet, siger han.

– I årenes løb har der været tale om deciderede hundeslædeekspeditioner, som da vi i 1997 kørte hele vejen fra Uummannaq til Qaanaaq på fem uger. Dengang var der to knægte med, hvor den ene selv kørte sin hundeslæde, fortæller Ole Jørgen Hammeken.

Ideen stammer fra 2003
Visionen om at åbne en ny slæderute mellem Uummannaq og Ilulissat går tilbage til 2003, da Ole Jørgen Hammeken sammen med en gruppe franskmænd lavede den prisbelønnede film, »La longue Trace«, som handler om at køre hundeslæde og bruge hundeslædekulturen som pædagogisk værktøj for unge med problemer.

Udsendelsen fik en fantastisk modtagelse, da den først blev vist primetime i et af de kendteste programmer i Frankrig og senere blev vist »world wide« i den franske kanal TV 5 International, for senere igen at vinde fem priser rundt omkring på franske dokumentar film festivaler

Dengang kørte Ole Jørgen Hammeken fra Uummannaq til Saqqaq over Nuussuaq-halvøen.

– Det var i marts, og mens vi var i Saqqaq slog det mig, at Vaigat var ganske isfri. Det var allerede flere år siden, der fra Saqqaq sidst havde været slædeforbindelse til Ilulissat - grundet mangel på havis i Qeqertarsuup Tunua/ Disko Bugten. Situationen er naturligvis den samme fra Uummannaq, hvor der heller ikke i snart ti år har været nogen slædeforbindelse til Ilulissat, eller omvendt.

– I dag er alle enige om at de milde vintre skyldes den menneskeskabte ”global warming”. Der har tidligere været dårlige isvintre heroppe, men en kendsgerning er det, at der ikke i mands minde har været så milde vintre i så mange år i træk. Det var da netop også de dårlige isvintre, der gav mig idéen til at prøve at etablere en ny slæderute til Ilulissat over Indlandsisen, tur/retur.

Forsøget sidste år
Sidste vinter forsøgte en mindre ekvipage af hundeslæder at køre fra Uummannaq til Ilulissat over indlandsisen. Ole Jørgen Hammeken var med på sin egen slæde. Selvom de kom et godt stykke ind på isen mislykkedes forsøget - men et nyt forsøg er som sagt under opsejling.

– Da vi gjorde forsøget sidste vinter var det i Børnehjemmets regi. Og med netop sidste års forsøg in mente må jeg tilstå, at det er den største udfordring, vi har været ude for »so far«. Derfor er jeg kommet til den overbevisning, at det i år ikke kan være i Børnehjemmets regi. Set i bakspejlet vil det ikke være forsvarligt. Vi var alle novicer med hensyn til at køre inde på Sermersuaq (Indlandsisen), og jeg må se i øjnene, at der på sådan en premiere-tur er for mange ukendte faktorer, og derfor kun plads til erfarne sammenkørte slædekuske, siger Ole Jørgen Hammeken.

– I år er vi foreløbig fire slæder, der er fast besluttede på at prøve igen. Vi har en fransk filmmand med samt en enkelt rig turist, som er parat til at betale to køreres månedsløn. Men vi mangler stadig at kunne betale for de sidste to kørere.

Turismen
– Jeg har tidligere sendt en ansøgning til Greenland Tourisme med henblik på at de kunne give en økonomisk håndsrækning , men ganske uforståeligt viste de ikke megen interesse for sagen. Man skal efter min mening ellers ikke have taget den store ”cand. turist-eksamen” for at se potentialet i det. Der er såmænd ikke så meget at betænke sig på, for ideen er så oplagt at jeg tror den kan udvikle sig til en ny turistattraktion, siger Ole Jørgen Hammeken.

– Uummannaq Kommune har været så venlig at sponsorere fire solide slæder til os plus givet forskelligt udstyr, endvidere vil Hotel Arctic også gerne støtte, og vi håber, at Ilulissat Kommune vil byde sig til, med eksempelvis hundefoder. Vi arbejder stadig på at finde andre sponsorer, så vi kan få dækket alle udgifter.

– Det er vanskeligt at sige, hvor lang tid vi skal bruge på at komme frem til Ilulissat, da vi skal finde en sikker rute uden om gletscherspalterne, men jeg vil skyde på et sted mellem 7 og 14 dage. Tilbageturen turde herefter være en hel del lettere - ligesom fremtidige ture vil kunne projekteres mere nøjagtigt, hvad enten det går den ene eller anden vej.

– I de store linier vil vi på spektakulær vis på slædekulturens vegne samtidig markere starten på IPY, De Internationale Polarår, som starter 1. marts i år.

– Hvis vi lykkes bliver det svært at få armene ned, men ikke kun det. Projektet kan efter min mening åbne et flagskib inden for turismen i Grønland, hvor turisten får den ultimative hundeslædeoplevelse med havis-, bjerg- og indlandskørsel i en og samme ekspedition - og som kan gøres på en uges tid, vurderer Ole Jørgen Hammeken.

samfund klima og miljø