fragt

88 containere fejlede hos Royal Arctic Line

I en kvalitetsmåling fra Royal Arctic Line fremgår det, at 68 containere ikke blev lastet og 20 contatinere forkert lossede på blot to uger.

Sapaatip-akunnerialuit ingerlanerinnaanni containerit 88-it usilersorneqaratik imaluunniit kukkusumik usilersorneqarsimapput, Royal Arctic Linep uuttuinerani tamanna takuneqarsinnaavoq.

Rederiet har erkendt, at det har voldsomme udfordringer med at levere gods til tiden og det korrekte sted ”som følge af nye systemer, nye processer og til dels en ny organisering af arbejdet”, som rederiet formulerer det.

Helt galt i uge 27

I uge 26 blev 13 containere ikke lastet, mens 14 blev forkert lossede. Helt galt gik det imidlertid ugen efter, fremgår det af kvalitetsmålingen, idet 55 containere ikke blev lastet og seks blev forkert lossede.

Læs også: Grønlands Erhverv sender hård kritik mod Royal Arctic Line

Rederiet oplyser, at man har iværksat en proces for forbedringen af kvaliteten og vil sammen med leverandører, ekstern assistance mv. arbejde målrettet på at få disse fejl bragt ned til nul så hurtigt som muligt.

Håb forude

- Vi håber at kunne stoppe nye fejl indenfor 2-3 uger, måske før. Dermed skulle kvalitetssituationen være normaliseret i løbet af 5-7 uger, og med mærkbar forbedring inden da, oplyser rederiet på sin hjemmeside.

Læs også: Royal Arctic Line forfulgt af uheld

Især Aasiaat er blevet ramt af rederiets it-problemer. I uge 27 var der hele 27 containere som ikke blev lastet efter planen. I Nuuk var det ”kun” 20 containere, der led den skæbne. I Ilulissat blev syv containere losset forkert i uge 26.

Powered by Labrador CMS