formandsvalg i Siumut

66 stemmeberettigede

Spændingen på den ekstraordinære generalforsamling stiger

Siumut, ekstraordinær generalforsamling, Nuuk, Katuaq
Der plejer at være fest og god stemning på Siumuts generalforsamlinger. I dag er der alvorlige miner blandt de 66 stemmeberettigede.

Der er registreret 66 stemmeberettigede på Siumuts ekstraordinære generalforsamling i Nuuk.

Formandsvalget er efter blandt andre Lars-Emil Johansens ønske udsat til klokken 13.

Men han har endnu ikke tilkendegivet om han stiller op.

Da han landede i lufthavnen i Nuuk klokken 10.05, ville han ikke sige noget.

Lars-Emil Johansen er netop ankommet til generalforsamlingen i Nuuk.

På nuværende tidspunkt er der stadig kun tre kandidater: Kim Kielsen, Doris Jakobsen og Nick Nielsen.

Men flere lokalpolitikere har opfordret Lars-Emil Johansen til at stille op. Nogle har opfordret ham personligt, mens andre repræsenterer hele partiafdelinger. Det er blandt andre Nuuk, Aasiaat, Uummannaq, Ilulissat og Nanortalik.

Men der er også mange som støtter Kim Kielsen. Blandt de nuværende kandidater ser Kim Kielsen ud til at føre.

Spændingen stiger blandt de 66 stemmeberettigede.

Aleqa Hammond er stemmeberettiget, men hun er i skrivende stund ikke dukket op til den ekstraordinære generalforsamling.

Powered by Labrador CMS