Gå til hovedindhold

529 ny gymnasielever: Kampen mod frafald er i gang

Der er godt optag i landets fire gymnasier i år. Men gymnasierne skal også bekæmpe stort frafald blandt eleverne.

I disse dage starter mange håbefulde unge deres gymnasieuddannelse. Der er i alt 529 nye gymnasieelever, som begynder tre års skolegang. Sidste år var der 526 nye elever.

Flere i Nuuk

På hovedstadens gymnasium, GUX Nuuk, starter 206 elever i år, fordelt på otte klasser. Det er 30 flere set i forhold til 2017, hvor der var 176 nye elever.

- Det er et meget højt optag for os. Jeg tror, at det er første gang, vi starter et skoleår med over  500 elever, fortæller rektor Mikael Enggaard.

På GUX Aasiaat starter 165 førsteårselever, det er ni flere elever i forhold til sidste år, da der var 156 nye elever. De er fordelt på seks klasser, oplyser den nye rektor, Dorthie Siegstad.

LÆS OGSÅ: Ny rektor i Aasiaat

Færre i Qaqortoq og Sisimiut

I Sydgrønland, GUX Qaqortoq, starter 72 nye gymnasieelever, hvilket  er 11 færre i forhold til sidste år. Den nytiltrådte rektor, Brian Alarik Johansen, fortæller, at det ikke er et højt optag.

- Vi operer med et klasseloft på op til 25 klasser, vi kunne godt have lidt flere klasser i år, siger han.

På GUX Sisimiut starter 86 nye elever år, det er 25 færre i forhold til 2017, hvor der var 111 nye elever. Gymnasiet oplyser, at det blandt andet skyldes færre ansøgninger.

Bekæmpelse af frafaldet

Men det er ikke mange der gennemfører uddannelsen, efter tre års skolegang. Frafaldet blandt gymnasieeleverne er nemlig et stort problem her i landet. I 2017 gennemførte kun lidt over halvdelen af samtlige gymnasieelever uddannelsen.

Studenter, GUX, Sisimiut, 2015
LÆS OGSÅ: Frafald på gymnasier skal stoppes

I en ny uddannelsesplan, som Departementet for Uddannelse netop har offentliggjort, ”Uddannelsesplan II – 2018” , er det ambitionen at 75 procent af alle gymnasieelever gennemfører uddannelsen i år 2024.

Rektor i GUX Nuuk, Mikael Enggaard, mener det er en realistisk ambition, men også en stor fælles opgave i samfundet.

Samfundsmæssig opgave

- Jeg tror ikke man bare kan sige, at det er gymnasiernes opgave alene. Det er jo en samfundsmæssig opgave, siger han, og peger som eksempel på, at de får elever med sociale og psykiske problemer, som ikke er behandlet. Dermed er det svært for eleven at gennemføre uddannelsen.

- Men jeg må også konstatere, at vi har fået en pris fra departementet for uddannelse, fordi vi har haft det mindste frafald blandt gymnasierne tre år i træk, siger rektor i GUX Nuuk.

Mikael Enggaard oplyser, at gennemførelsesprocenten er på omkring 65-70 procent. Han mener, det er flot, når han sammenligner det med tidligere resultater.

Ny vejledning

Rektor i GUX Aasiaat, Dorthie Siegstad oplyser, at man har delt studievejlederne op i to funktioner: den ene som uddannelsesvejleder og den anden som skolekonsulent. Uddannelsesvejlederen skal beskæftige sig med de uddannelsesmæssige vejledninger og skolekonsulenten skal vejlede om personlige ting.

Fastholdelse af elever og gennemførelse af uddannelsen vil også være et fokusområde for GUX Qaqortoq i den her skoleår, oplyser Brian Alarik Johansen.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER