Annonce
Nødhjælp
50.000 kroner til tyfonens ofre
Kalaallit Røde Korsiat Nuuk har doneret penge til Filippinerne, der skal bruges til rent drikkevand
Tusindvis af mennesker er ramt af tyfonen, der har hærget Filippinerne. Enorme ødelæggelser har afskåret mange mennesker fra rent drikkevand. Kalaallit Røde Korsiats afdeling i Nuuk har besluttet at donere penge til tyfonens ofre.
Annonce
Kalaallit Røde Korsiat sender nu 50.000 kroner til Filippinerne.
- Afdelingen ønsker, at midlerne øremærkes til rent drikkevand til nødstedte børnefamilier. Midlerne fra Kalaallit Røde Korsiats Nuuk-afdeling kommer ubeskåret fra overskuddet fra genbrugsbutikken, hvor mange af de filippinske tilflyttere er stabile kunder, meddeler sekretariatschef i Kalaallit Røde Korsiat, Kirsten Mortensen.
Læs mere i "Flere penge til tyfone-ofre"