faderløse

44 sager om juridisk faderløse

En arbejdsgruppe anbefaler en fornyet informationsindsats

Der har de seneste år været stort fokus på de juridisk faderløse

Aaja Chemnitz Larsen fra Inuit Ataqatigiit har stillet socialminister Karen Ellemann en række spørgsmål om de juridisk faderløse. Og i svaret oplyser ministeren, at der vil ske en fornyet informationsindsats og afdækning af en række forhold for de juridisk faderløse, oplyser IA Folketingimi.

Læs: Råd: Juridisk faderløse har rettigheder som alle andre

44 henvendelser
Socialministeren nævner i sit svar til folketingsmedlemmet, at der indtil nu har været 44 henvendelser fra personer, som er i gang med at få deres sag gennemgået ved kredsretterne. Der er desuden nedsat en arbejdsgruppe, som følger arbejdet ,og som har anbefalet, at der sker en fornyet informationsindsats.

Glad
- Det glæder mig, at socialministeren i sit svar oplyser om en række tiltag, der fører til en fornyet informationsindsats nu til foråret, men også afdækker en række vigtige forhold for de juridisk faderløse. Blandt andet hvor mange nulevende juridisk faderløse der er, fremhæver folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen i en pressemeddelelse.

Evaluering
Ministeren vil sikre en evaluering af loven om juridisk faderløse, når den har eksisteret i tre år. Loven trådte i kraft i juni 2014. Her vil et af omdrejningspunkterne være den menneskelige påvirkning af at være juridisk faderløs, oplyser IA Folketingimi.

Juridisk faderløse er personer født før 1962, hvor Børneloven trådte i kraft.

Læs: Olsvig: Juridisk faderløse handler også om forsoning

Powered by Labrador CMS