23-årig sigtet for drab

En 23-årig mand er nu sigtet i en formodet drabssag, efter at en mand mandag aften blev fundet livløs i en lejlighed i Nuuk

En 23-årig mand er nu sigtet i en formodet drabssag, efter at en mand mandag blev fundet livløs i en lejlighed i Nuussuaq-bydelen i Nuuk. Foto: Leiff Josefsen

Tirsdag aften blev en 23-årig mand ved et grundlovsforhør i Nuuk Kredsret sigtet for at have tævet en mand ihjel med en stump genstand.

Det erfarer Nuuk TV, men alderen ønsker politiets regionsleder Janus Eigaard på nuværende tidspunkt hverken at be – eller afkræfte over for Sermitsiaq.AG.

Efter en henvendelse rykkede politiet mandag aften ved 23.30-tiden ud til en lejlighed på Attartup Timaa i Nuussuaq-bydelen.

Tirsdag meddelte politiet, at politiet efterforsker sagen som en drabssag og havde foretaget flere anholdelser.

Læs også "Flere anholdt efter fund af lig"

Janus Eigaard ønsker endnu ikke at oplyse noget om den afdødes mands identitet, og om det formodede drab skete i forbindelse med en fest.

- Men jeg kan oplyse, at de andre anholdte ikke er blevet sigtet, fortæller Janus Eigaard til Sermitsiaq.AG.

Han forventer at kunne frigive nye oplysninger i løbet af nogle timer.

Powered by Labrador CMS