18.000 kilometer fra Frankrig stemmer koloni om løsrivelse
Folkeafstemning i Ny Caledonien om uafhængighed kommer 30 år efter blodigt opgør mellem hvide og indfødte.
Afkolonisering er emnet, når vælgerne i det franske territorium Ny Caledonien søndag stemmer om uafhængighed fra Frankrig 18.000 kilometer væk.
Det er en proces over 30 år, der har ført frem til folkeafstemningen i det lille ørige i det sydlige stillehav.
Der er nogen bekymring for, at folkeafstemningen vil rippe op i gamle sår mellem landets indfødte befolkning, kanakkerne, og de hvide, som har slået sig ned på øerne.
Ny Caledonien er omkranset af hvide sandstrande og turkisfarvet vand. Det er en af den håndfuld områder - eller kolonier - som Frankrig stadig styrer rundt om i verden.
Lige som andre oversøiske franske områder klager mange i Ny Caledonien over at være overset af den franske regering. At fattigdom og manglende udvikling ikke er noget, der bliver bemærket i Paris' gader på den anden side af Jorden.
Folkeafstemningen søndag er den foreløbige kulmination på en proces, der blev sat i værk med Noumea-aftalen fra 1988, der er opkaldt efter den lokale hovedstad.
Det var på et tidspunkt, hvor sammenstød mellem separatistiske kanakker og franske styrker var ved at komme ud af kontrol. Baggrunden var årtiers undertrykkelse af kanakkerne.
De havde fået beslaglagt deres jorde af Frankrig og havde forbud mod at blande sig med hvide franskmænd.
Volden kulminerede i 1988, efter flere end 70 var dræbt.
Men kun få tror, at søndagens folkeafstemning vil føre til løsrivelse. For meget har forandret sig siden dengang.
De indfødte udgør under halvdelen af befolkningen. Og mange af dem har ikke lyst til at give slip på de 9,7 milliarder kroner, som Frankrig hvert år støtter Ny Caledonien med.
- Vi har alt, hvad vi behøver sammen med Frankrig - skoler, hospitaler, mener Marceline Bolo, en hjemmegående kvinde i en forstad til Noumea.
Målinger tyder på, at mellem 60 og 69 procent af vælgerne vil sige nej til uafhængighed.
/ritzau/AFP