kommunedeling
11 kommunalt ansatte i Qaasuitsoq afslår tilbud om flytning
21 kommunalt ansatte i Qaasuitsup Kommunia blev tilbudt om at flytte til Kommune Qeqertalik. Blot fire medarbejdere accepterede tilbuddet
De to kommende kommuner, Avannaata Kommunia og Kommune Qeqertalik, har været i forhandlinger om, hvor mange kommunalt ansatte der skal tilbydes arbejde i Aasiaat, hvor Kommune Qeqertalik skal have centraladministration.
21 medarbejdere blev tilbudt til at flytte fra Ilulissat til Aasiaat. Nu oplyser administrerende direktør i Qaasuitsup Kommunia, Hans Eriksen, til Sermitsiaq.AG, at blot fire medarbejdere har accepteret at flytte til Aasiaat, mens 11 medarbejdere har afslået at flytte fra Ilulissat.
- Det er ikke overraskende, at så få medarbejdere har accepteret at flytte til Aasiaat. I begyndelsen af året blev medarbejderne spurgt, om de vil overveje at flytte til Aasiaat, og der fik vi en formodning om, at der ikke vil være mange, som ønsker at flytte fra Ilulissat, siger Hans Eriksen.
Læs: Kommunedeling: Så mange skal flytte
Tilbudt job i Avannaata Kommunia
Han oplyser, at de 11, der afslog at flytte til Kommune Qeqertalik, er blevet tilbudt job af Avannaata Kommunia.
- Det er allerede på plads, at de 11 skal i fremtiden skal arbejde under Avannaata Kommunia, siger Hans Eriksen.
Han oplyser samtidigt, at omkring tre-fire medarbejdere på grund af ferie og sygdom ikke har besvaret spørgsmålet, om de vil flytte.
- De arbejdere, der ikke har besvaret spørgsmålet om flytning, har fået frist til den 15. november, lyder det fra kommunaldirektør Hans Eriksen.
Den 1. januar deler Qaasuitsup Kommunia i to kommuner.