AQQALU C. JEREMIASSEN

Hvordan kan vi bruge § 37 spørgsmål bedre? 

Det er helt normalt, at medlemmer i Inatsisartut stiller et § 37 spørgsmål, når de skal bruge svaret til deres kommende forslag. Men det koster. Aqqalu C. Jerimiassen har overvejelser om, hvordan Inatsisartut bedre kan bruge § 37 spørgsmål.

Akit qaffakkiartornerat atugassarititaasullu ilungersunartut oqallisigineqangaarput, Aqqalu C. Jerimiassen Naalakkersuisunut apeqquteqaammini oqarpoq.

- Det fik mig til at undre mig, da Naalakkersuisut er langsommelig med at svare på § 37 spørgsmål, som blev stillet af Inatsisartutmedlemmer. Jeg ville gerne se, hvor meget det koster at besvare § 37 spørgsmål.

Sådan lyder det fra formanden for Atassut, Aqqalu C. Jerimiassen, om hans § 37 spørgsmål til Naalakkersuisut, om hvor mange penge, der bliver brugt til at besvare spørgsmål.

Medlemmer i Inatsisartut kan nemlig benytte § 37 med henblik på at lave forslag til Inatsisartut. 

Men hvor mange penge er der tale om i forhold til omkostninger i gennemsnit i løbet af et år, når lnatsisartut medlemmer stiller§ 37 spørgsmål til Naalakkersuisut? Hvad er omkostningerne i gennemsnit for et enkelt § 37 spørgsmål? Sådan lyder nogle af spørgsmålene fra Aqqalu C. Jerimiassen til Naalakkersuisut.

12,5 timer på besvarelse 

Formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede henviser til en undersøgelse fra 2015, hvor der står, at man bruger i gennemsnittet 12,5 timer på besvarelse af et § 37 spørgsmål og samlet 1.092, 5 timer for de første 100 spørgsmål. 

- Hvis 12,5 timer pr. § 37 spørgsmål bruges, vil omkostninger afhænge af overenskomstaftalerne for medarbejdere. For medarbejder på AK-overenskomsten kan der opstilles gennemsnitstimepris på 201,81 kr., mens gennemsnitstimeprisen på chefaftalen er 728,73 kr.

Det betyder, at § 37 besvarelse vil ligge mellem 2.522,62 kr. og 9.109,12 kr. i sagsbehandlingstid fra departementerne. Dertil kommer omkostninger på tolkning og tiden Naalakkersuisoq benytter samt ressourceforbruget i Bureauet for Inatsisartut.

Tænk før du spørger

Inatsisartut har stillet i alt 186 § 37 spørgsmål sidste år 2023, hvilket betyder, at omkostningerne til at besvare spørgsmålene fra Inatsisartut medlemmer kan estimeres til mellem 469.208,25 kroner og 1.694.296,32 kroner.

Formanden for Naleraq, Pele Broberg har oplevet og kritiseret, at hans spørgsmål bliver besvaret sent. Spørgsmål om § 37 spørgsmål summer i Aqqalu C. Jerimiassens hoved:

- Spørgsmål, der blev besvaret sent, koster også. Man spørger med henblik på at bruge svaret til et lovforslag til Inatsisartut. Hvor store er omkostningerne for befolkningen ved at bruge § 37 spørgsmål, når man alligevel ikke laver et lovforslag til Inatsisartut, når svaret kommer for sent?  

Aqqalu C. Jerimiassen mener derfor, at politikerne bør tænke sig om, før de sender et § 37 spørgsmål til Naalakkersuisut.

- Vi har ikke set noget, som gavner befolkningen indtil nu, når man tænker på § 37 spørgsmål. Det er selvfølgelig forståeligt, at man stiller spørgsmål, når man skal lave et lovforslag. Man kan måske spørge, om hvordan sagen går eller hvordan forholdene er. Det er værd at evaluere, hvordan vi bedre kan bruge § 37 spørgsmål, slutter Aqqalu C. Jerimiassen.

Det koster svarene

Inatsisartut medlemmer fra Inuit Ataqatigiit har i 2023 tilsammen sendt 57 § 37 spørgsmål. Forbruget forventes at ligge mellem 143.789 kroner og 519.220 kroner.

At få Siumuts Inatsisartut medlemmers spørgsmål besvaret forventes at ligge mellem 148.835 kroner og 537.438 kroner.

Demokraatit har sendt i alt 39 spørgsmål, og der forventes at ligge mellem 98.382 kroner og 355.256 kroner at besvare.

Atassuts tre Inatsisartut medlemmer at tilsammen sendt 11 § 37 spørgsmål, der forventes at ligge mellem 27.749 kroner og 100.200 kroner at besvare.

Naleraq har sendt 19 § 37 spørgsmål, der forventes at koste mellem 47.930 kroner og 173.071 kroner at besvare.

Og til sidst har Attaviitsoq Knud Mathiassen sendt én enkelt § 37 spørgsmå, som forventes at koste mellem 2.523 kroner og 9.109 kroner.

Powered by Labrador CMS